En kriseramt verden kalder på en forandringslogik, og filosoffen G.W.F. Hegel (1770-1831) forsøgte med sin banebrydende dialektik netop at kortlægge strukturen i overgangsprocesser. Dialektikken har udgjort en kernedisciplin i filosofien siden Platons dialoger, men aldrig betaget og forarget så meget som i den form, den får hos Hegel. Det satiriske skrift “Hvem tænker abstrakt?” giver et originalt bud på, hvordan filosofien kan lære os at tænke konkret. Og de to nøgletekster fra Hegels dialektisk-spekulative logik – der her for første gang præsenteres på dansk – forklarer på pædagogisk vis, hvordan dialektisk tænkning virker, og viser os helt ind i begrebsbevægelsens maskinrum i den berømte sekvens, hvor væren og intet bliver til tilblivelse.
Dialektik er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie. Teksterne er udvalgt og kommenteret af William Mathorne og Anna Cornelia Ploug, der ligeledes har skrevet en fyldig introduktion, som udfordrer misforståelsen, at dialektikken blot er et dødt tese/antitese/syntese-skema, der tankeløst kan presses ned over virkeligheden. Dialektikken bør snarere betragtes som en levende og kritisk metode, der kan bruges til at sætte spørgsmålstegn ved alt fra køn til kapitalisme.
Køb Dialektik
Pris 200 kr. inkl. moms, ekskl. levering
Om bogens forfatter
Georg Wilhelm Friedrich Hegel (1770-1831) er kendt som den sidste af de store systembyggere i filosofihistorien. Han var spydspids for den tyske idealisme og arbejdede i forlængelse af oplysningstænkeren Immanuel Kants (1724-1804) epokegørende filosofi. Hegel blev født i Stuttgart og læste som ung teologi- og filosofistudier i Tübingen, hvor han sammen med studiekammeraterne Hölderlin og Schelling begejstret fulgte med i avisernes beretninger om de pågående revolutionshandlinger i Frankrig og diskuterede, hvordan en filosofi for den moderne verden skulle se ud.
Hegels filosofiske system bestod af en gennemgang af vejen til den moderne filosofiske selvforståelse, den såkaldte Åndens fænomenologi, og derefter videnskabens tre dele: en logik, en naturfilosofi og en åndsvidenskab. Det er i beskrivelsen af tænkningens modsigelsesfulde udvikling, at Hegel formulerer sin dialektik. Med hovedværket Logikkens videnskab bliver dialektikken til en fundamental forandringslogik, der tilbyder os et vaskeægte skatkammer af dynamiske begrebsmønstre, der dels kan sættes i spil, når vi skal tænke revolutionær forandring og forstå udviklingsprocesser, og dels har potentiale som kritisk metode.
Øvrige titler i serien AFTRYK:
- Harry G. Frankfurt: Viljens frihed og personbegrebet
- Donna Haraway: Et cyborgmanifest
- Donna Haraway: Situeret viden
- Martin Heidegger: Hvorfor digtere?
- Edmund Husserl: Fænomenologi
- Thomas Nagel: Hvordan er det at være en flagermus?
- John Rawls: To opfattelser af regler