Klog på følelser

Det, følelserne prøver at fortælle dig

Dine følelser er der hele tiden. De påvirker dig, selv når du ikke er klar over det. Følelserne er der, når du træffer beslutninger. Når du er nervøs for at tale foran andre. Når du har det svært med din kæreste. Når du kæmper med at håndtere dit barn. Når du føler dig ensom og anderledes. Og når du bare har det godt.

Klog på følelser hjælper dig med at blive mere bevidst om dine følelser, og hvordan de påvirker dig i dit liv. Gennem bogens mange casehistorier og praktiske øvelser kan du udforske dine egne følelser, hvordan du udtrykker dem og hvordan du møder følelser hos andre. Bogens tre forfattere tager det, nogle kalder unødvendig støj, alvorligt, og lærer læseren, hvordan følelser kan fungere som et kompas i en kompliceret verden.

Bogen er baseret på en videnskabelig psykologisk behandlingsmetode kaldet emotionsfokuseret terapi (EFT) og er skrevet af tre psykologer med stor viden om og erfaring med at arbejde med følelser i terapi. Ved udgivelsen af denne bog har forfatterne oprettet hjemmesiden www.folelseskompasset.no, hvor du kan finde mere information, videoer og øvelser til at udforske og arbejde med dine følelser.

Indholdsfortegnelse:

  • Hvad er følelser?
  • Når følelser dækker over andre følelser
  • Hvordan føler du?
  • Følelser i parforhold
  • Følelser i forældrerollen
  • Hvordan møde andres følelser?
  • Hvordan fortiden kan plage dig I nutiden
  • Hvordan ændres følelser med følelser?
  • Hvordan ser terapi ud?
  • Den emotionelle revolution
  • Øvelser

Bestil Klog på følelser

Pris 300 kr. inkl. moms, ekskl. levering


Køb e-bog hos www.saxo.com


Om forfatterne

Aksel Inge Sinding

Aksel Inge Sinding,
Foto Julie Pike

Aksel Inge Sinding er praktiserende psykolog ved Institut for Psykologisk Rådgivning i Oslo og er specialiseret indenfor emotionsfokuseret terapi. Han har i en årrække lavet folkeoplysning om følelser og psykisk sundhed, blandt andet gennem kronikker, kurser, foredrag og en fast spalte i Aftenposten.


Jan Reidar Stiegler

Jan Reidar Stiegler

Jan Reidar Stiegler er terapeut, vejleder, forsker og forelæser ved Institut for Psykologisk Rådgivning i Bergen. Han er fagchef i Norsk Institut for Emotionsfokuseret Terapi og har skrevet fagbogen Emosjonsfokusert terapi – å forstå og forandre følelser.


Leslie S. Greenberg

Leslie S. Greenberg

Leslie Greenberg er en af grundlæggerne af emotionsfokuseret terapi for individer og par. Han har gennem flere årtier forsket i empati, følelser og hvad der skaber forandring i terapi, og har været en central figur i at øge opmærksomheden om følelser i psykologien. Han har skrevet en række artikler og lærebøger, og har blandt andet modtaget det canadiske psykologforbunds pris for sine skelsættende bidrag til psykologien som profession.

Fakta om bogen

Klog på følelser
Det, følelserne prøver at fortælle dig

Af Aksel Inge Sinding, Jan Reidar Stiegler og Leslie Greenberg
236 sider
Oversat af Ole Lindegård Henriksen
ISBN 978-87-94487-02-3
Pris: 300 kr.
ISBN 978-87-94487-03-0 (e-bog)
Pris: ca. 210 kr.
Udkommer den 29. april 2024

Menu